Om mig

Som enebarn, opvokset på landet, har jeg altid været omgivet af dyr. Den kærlighed og glæde, de giver, har jeg ønsket at give videre til mine egne børn – derfor har der altid været dyr i vores hjem. Særligt de tibetanske hunderacer står mit hjerte nært, og jeg har tidligere opdrættet tibetansk terrier. Efter en længere pause er jeg nu igen et sted i livet, hvor der er tid og hjerterum til hunde.


I dag er jeg stolt ejer af:
Team Kongsgaards Disya, Kaley Shu Florantina og Kaley Shu Lho-La.


Som opdrætter lægger jeg vægt på, at hvalpene fra min kennel er sunde, racetypiske og bedst muligt socialiseret. Det er vigtigt for mig, at de får den bedste start på livet, både fysisk og mentalt.

Da den tibetanske spaniel – som navnet antyder – stammer fra Tibet, har jeg valgt et tibetansk navn til min kennel. Kaley Shu betyder farvel. Navnet er valgt som et kærligt farvel til de hvalpe, der en dag rejser ud i verden til deres nye familier.

Jeg har gennemført DKK’s Hundeholderuddannelse og er medlem af Dansk Kennel Klub samt Klubben for Små Selskabshunde.