I " Hunden ", som er Dansk Kennel Klubs medlemsblad, var der i nr.11 2012 en artikkel, som hed: er din hunds legetøj farligt? Da jeg tilstræber at lave min hjemmeside så alle , både garvede hundefolk og de nye som kommer
til , kan have glæde af at gå ind på den, vil jeg fremhæve en enkelt ting fra den artikkel. Artiklen kan selvfølgelig læses i hele sin udstrækning i " hunden ". Under overskriften : " nylon er the bad
guy " kan man læse at det gamle triks med at slå en knude på et par kaserede tennis sokker og lade hunden overtage som legetøj ikke er nogen god ide. Tennisstrømper er der syet nylontråd i, som hunden kan trække
ud og sluge, og det samme gælder for et træktov i nylon.
Nylon kan ikke fordøjes af hunden. Hvis den sluger en tråd eller et stykke af nylon, og det ikke bliver brækket op, inden det havner nede i maven, kan det ufordøjede
materiale ligge i mavesækken i meget lang tid - undertiden op til flere måneder - indtil et røntgenbillede måske afslører, hvorfor hunden har været skidt tilpads i lang tid.
En anden ting som kan være
værd at fremhæve fra artiklen er kvaliteten af det fyld der er anvendt til at putte i legetøjet. Vattet indeni skal være i helt korte " strimler ", der ikke kan sætte sig fast i svælg og tarme, hvis hunden mod
forventning skulle sluge det. Fyld i børnelegetøj er ofte pladevat med lange fibre, der kan være svært at fordøje for en hund.
Leg med pind, hvor man kaster og hunden henter, er heller ikke at anbefale. Pinden kan komme
til at sidde fast i hundens svælg eller gane.
En sidste ting. Der er ingen lovgivning på området. Specialforretningerne må gerne sælge farligt hunde legetøj. Det være sig legetøj med talater, nylon,
øjne og baterier som ikke sidder ordentligt fast mv. så se jer for!