Nu hviler Sokrates ud. Han må også være træt, efter en tid med overarbejde. Jeg har lige mistet min far og Sokrates må have kunnet mærke ,at noget ikke var, som det skulle være. Det plejer at være
sådan, at mine hunde kan finde på at gå med, når jeg forlader et rum. Men ikke altid. Ofte bliver de liggende i sofaen, eller hvor de nu lige har fundet et godt sted. I en hel uge var det sådan, at der hvor jeg var, der var Sokrates
også. Gik jeg på badeværelset gik Sokrates med. Sad jeg ved bordet, lå Sokrates under min stol. Gik jeg hen til køkkenbordet, fulgte han med. Gik jeg ovenpå ( som er hundefri sone, hvorfor der er en låge ) ventede
han neden for trappen. Osv. Det var rørende.